artlife.care

Måske trænger du til at sætte ord på din historie?

Måske er du nysgerrig efter større indsigt i og forståelse af det, der rører sig i dig?

Måske har du brug for et trygt sted at få hjælp til at tage det første skridt?

At række ud efter hjælp, når man er i vanskeligheder, kan være svært.

Men det er det første trin på trappen, der fører dig til et nyt sted. I samtaleterapiens fortrolige rum udfolder vi sammen det, der er svært, og finder veje til forståelse og ændringer.

Jeg er oprindeligt uddannet klassisk sanger og har gennem livet arbejdet professionelt både som udøvende og som underviser. I mit terapeutiske arbejde læner jeg mig op ad min menneskelige musikalitet.

Vores livsrejse er en vandring i forskelligt, til tider helt ukendt terræn. Under tiden støder vi på udfordringer; depression, sorg, stress angst, problematiske relationer eller mental uoplagthed. I sådanne situationer har vi behov for at finde udsigtspunkter, der skaber overblik og giver fodfæste.

ART

Gennem samtaleterapien kan jeg hjælpe dig med at opnå forståelse for det svære, du står i, og nænsomt guide dig igennem, så du i dit eget tempo når det sted, hvor du kan føle dig tryg i dig selv og være den, du er.

CARE

LIFE

Hvem er jeg?

Psykoterapeut Kirsten Grove

”Jeg har haft stor glæde af mine snakke med Kirsten. Jeg var presset i mit privatliv og på jobbet, og jeg oplevede, at jeg kom ud for nogle negative situationer igen og igen. I løbet af samtalerne har jeg fået indblik i, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, og hvad der ligger bag. Jeg er blevet meget klogere på mig selv, og det har gjort mig mere afklaret, gladere og mindre stresset. Det har været afgørende for mig, at det foregår i en varm og behagelig atmosfære. Jeg kan varmt anbefale Kirsten”

"Timerne hos Kirsten har været altafgørende for mig. Jeg ramte en kriseperiode i mit liv og kunne knapt stå på benene. Det hele ramlede for mig, men i den periode var Kirsten min redningsvest, som nænsomt hjalp mig igennem uvejret og holdt mig oven vande. Jeg vil give min varmeste anbefaling af Kirsten, da hun er eminent til at tilpasse terapien til det stadie, der er relevant, og hele tiden sørge for, at man går derfra med ny forståelse af sig selv og med metoder, der kan bruges, når man er alene og ikke sidder i hendes bløde sofa”

” Jeg kan på det varmeste anbefale Kirsten både som sanglærer og som psykoterapeut. Hun skaber et rum fuldt af tryghed og ro, hvor man har lyst til at åbne op”

En session hos mig udfolder sig som en samtale, der koncentrerer sig om det, der rører sig i dig. Jeg lægger vægt på, at du er tryg og mærker nærvær, og mit udgangspunkt for terapien er altid det hele menneske.


I det terapeutiske forløb er der mulighed for at skabe plads og give livet den mening, det skal have. Sammen vil vi lytte til dine kropslige signaler, gå på opdagelse i dine relationer og genfinde de ressourcer, der giver dig din styrke tilbage.

Samtaleterapi

Jeg har været gift i 40 år, og jeg har tre børn og fire børnebørn. Jeg har levet i med- og modgang, op- og nedture, tvivl og samklang. For mig er vejen gennem tilværelsen en konstant søgen, der indimellem kan føre os på afveje, så vi har brug for en hjælpende hånd til at finde tilbage på stien.


Jeg er oprindeligt uddannet og har haft karriere som klassisk sanger, bl.a. i DR VokalEnsemblet. I 2013 tog jeg en coach-uddannelse hos Manning Inspire, og jeg er sidenhen blevet certificeret psykoterapeut ved ID Academy i København. Coachingens fremadskuende perspektiv er nyttigt, men den psykoterapeutiske tilgang hjælper os til at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og hvorfor noget nogle gange bliver et mønster, der forhindrer os i at komme videre.


Jeg er certificeret psykoterapeut og medlem af

Dansk Psykoterapeutforening

KONTAKT

Terapien foregår på min adresse. Send en SMS eller en mail - så kontakter jeg dig hurtigst muligt.


Kirsten Grove - Kålundsvej 29 - 3520 Farum

Tlf.: 2330 0356 - Mail: fruen@artlife.care



PRISER

Session à 60-75 min.: 750 kr.

Klippekort à 5 sessioner: 3250 kr.

Klippekort à 10 sessioner: 6000 kr.



ÆNDRING ELLER AFLYSNING AF TID

Aflysning af en aftale er gratis indtil 24 timer før.

Udeblivelse eller aflysning mindre end 24 timer før koster sessionens fulde pris.


Ønske om ændring af tid skal ske hurtigst muligt

Kontakt og priser

Fotos: Marie Louise Munkegaard